Startside

Mænd i kilt FAQs

Købe kilt FAQs

Købe tilbehør FAQs

Dress2Kilt FAQs

Galleri

Links

 

Mænd i kilt. Jeg er en af dem

Da kejser August befalede at "alverden skulle skrives i mandtal", løb de romerske legionærer rundt i skørtlignende klædninger.

Eneste "mandlige" og dermed acceptable alternativ til bukser er kilten. Den vinder til gengæld frem.

 

Ja, jeg går i kilt

Jeg går sommetider i kilt. Det er der ikke noget ny i, og det er ingen hemmelighed.
   En kilt er efter min mening det mest behagelige, en mand kan have på. Den er anderledes og giver dermed liv til en ellers lidt trist garderobe. Jeg synes også, den ser godt ud. Og jeg er fascineret af de mange tartans.

Bortset fra det er jeg nok en temmelig almindelig dansker med hus og bil og børn og børnebørn og så en viduderlig kone, som jeg har været gift med i snart 45 år.
   OK, det sidste er måske ikke helt så almindeligt endda.
   Ganske ung er jeg, som det kan forstås, heller ikke længere.

Det startede ret så tilfældigt:

En formiddag i midten af 1990’erne, hvor vi var i London, ville min kone gerne i Harrod’s, og vi tog undergrundsbanen ud til Knightsbridge.
   Ved en af indgangene blev jeg antastet af en dørvogter, der forlangte, at jeg anbragte min fototaske i en plastpose.
   Det blev jeg lidt fortørnet over og valgte for mit vedkommende at droppe stormagasinet.  
   Vi aftalte så at mødes en times tid senere udenfor. 


The Scotch House, London
Jeg gik lidt rundt og kom nogle hundrede meter længere nede ad Knightsbridge til et hjørne med en stor butik i to etager, The Scotch House.


The Scotch House, Nightsbrigde i London.
Butikken er siden blevet flagship store for Burberry.

Endnu en af dem, tænkte jeg, blot større og flottere. For jeg havde både på Regent Street og Oxford Street bemærket adskillige små butikker, der koncentrerede sig om skotske ting og sager.
   Vinduerne
afslørede, at The Scotch House solgte dyre mærkevarer til både mænd og kvinder, fx Pringle og Burberry.

"Alt det, du ikke har brug for"
Jeg gik ind og bemærkede straks, at der midt i butikken, op ad to-tre trappetrin var et såkaldt ”Highland room”, osende af tradition og fornemhed.  
   Her hang kilte i forskellige tern (tartans) og korte jakker til dem. 
   Der var kilttasker (sporrans), bælter, strømper, kilt pins (avancerede udgaver af den store sikkerhedsnål), knive til højre strømpe (hvis man er højrehåndet) og særlige sko med huller, oprindeligt så vandet i det våde landskab lettere kunne løbe ud, og snører, der er så lange, at de må bindes rundt om ankelen.
   Alt det kendte jeg på det tidspunkt intet til.
   Ved et meget stort bord var en disting-veret ekspedient sammen med et midald-rende ægtepar ved at blade i nogle tykke bøger med stofprøver af tartans.
   Her  var der virkelig tale om at sælge ”det, du ikke har brug for”, et koncept, som Magasin du Nord nogle år senere og med liden succes, som bekendt, søgte at etablere.
   Jeg tænkte, da jeg gik ud, at der nok kunne laves en case om det. 

  Jeg underviste, sideløbende med mit almindelige job, nogle aftener om ugen på Niels Brock og skrev lærebøger.

The Woollenmill, Edinburgh
Året efter holdt vi efterårsferie i Skotland. Edinburgh er spækket med forretninger med Highland wear.
   Tankerne om en case vendte tilbage, og en eftermiddag gik jeg ind i en af disse kiltshops, The Woollenmill, for at opnå lidt bedre indsigt i den "umulige" del af konceptet.
  Det var før Internettet, og derfor kunne man ikke bare "hotbotte" eller "alta vistae", for slet ikke at tale om "google", der lå mange år frem i tiden.


The Woollenmill, Edinburgh

The Woollenmll var en gammeldags forretning, helt anderledes end The Scotch House.
   Men The Woollenmill kom dog
siden på Internettet*. Det gjorde The Scotch House** ikke.


Jeg fik, hvad jeg var kommet for. Og mere end det

En ekspedient, eller måske var det indehaveren - forklarede ivrigt om kilte, tartans og tilbehør. Han fortalte også, at han havde kunder fra mange steder i verden, både med og uden skotske rødder.
   Han havde enkelte færdigsyede kilte i forskellige størrelser og i populære tartans, men normalt blev en kilt skræd-dersyet, sagde han. De rigtige mål var meget afgørende.
   Hvad der så sker, når en kunde ændrer facon, får stå hen i det uvisse.
   Han kunne få lavet en kilt til mig for den bagatel af 250 £ og sende den til mig i løbet af en måneds tid.


Fejltagelse nr. 1, men fair is fair

Da jeg – vel forståeligt - ikke omgående slog til, spurgte han, om han ikke måtte tage mine mål. Så kunne jeg jo ringe eller skrive, hvis jeg en dag skulle få lyst.
   Her burde jeg være gået, men en af mine svagheder er, at jeg ofte er for venlig eller høflig. Og noget for noget.   
   Det tog ham nu også kun ganske få sekunder: 36, 42, 23 - med dobbelttjek af det sidste.
   De magiske tal refererer til livvidde, mål om hofterne og længde. Alt i engelske tommer, forstås.   


Fejltagelse nr. 2 - jeg prøvede en kilt

Efterfølgende rodede han rundt i cirklen af færdigsyede kilte og hev en frem med løfte om, at den vist skulle passe ganske godt.
   Her begik jeg fejltagelse nr. 2 den dag. Jeg prøvede den og kunne både konsta-tere, at han havde målt rigtigt, og at der intet feminint er ved en kilt.
  Alt er heavy weight og heavy duty - stof, spænder og remme.  

Der var blot lige tre problemer: Den var chokerende behagelig at have på. Prisen var høj, 160 £, og hvad skulle jeg bruge den til?.
   De to sidste punkter afgjorde sagen. Han fik ikke solgt mig noget.
   Det eneste, jeg havde med ud, var et lille visitkort med nævnte 36, 42, 23 på bagsiden - just in case.

Mit besøg blev til casen Scotch Wear, der overvejende var baseret på The Scotch House i London, men med faktuel viden fra The Woolenmill.

Den tænkte kæde, ScotchWear havde butikker i fire skotske byer og i London. Nu overvejede man at etablere sig på kontinentet med det omtalte koncept og tænkte på København som et muligt testmarked.

Man kan ikke i Danmark leve af at sælge kilte og tilbehør. Ikke engang som supplement til noget andet vil det være lønsomt.
   Jeg mener, nu som dengang, at det end ikke er ulejligheden værd at lave undersøgelser om det. Man skal aldrig lave marketing research for researchens skyld!
   Det var noget af det, der burde komme frem, når man arbejdede med casen.
   Her kunne der måske passende være sat punktum, men...

E-handel
Med e-handel ser det meget anderledes ud. Når man har hele verden som marked, kan selv utra-smalle vareområder som kilte give næring til påfaldende mange små  virksomheder.  

På nettet kan man i ro og mag vurdere priser og sammenligne kvaliteter.
    Information om fragtomkostninger kræver dog på de fleste sider, at man udfylder betalingsdelen, og så er man fremme ved det afgørende "Enter".

Skal, skal ikke...
Helt dertil kom jeg vel godt et års tid senere. Da havde jeg fået adgang til det endnu ret nye Internet (jeg havde Internet privat, før jeg fik det på mit job) og tjekkede markedet i forbindelse med en mulig opdatering af ScotchWear-casen.
   Her stødte jeg på en kilt til kun 39 £. Det var et tilbud. Og langt billigere end The Woollenmill.
   Jeg havde på min søgning også fået bekræftet, at kilte tilsyneladende ikke kun var noget for skotter.       
   Message boards og private hjem-mesider vidnede om, at kilten, omend i det små, var ved at blive "interna-tionaliseret".
   Og det af ganske almindelige mænd, der ofte havde det til fælles, at de meget gerne ville, men ikke rigtigt turde.
   Hvorfor egentlig ikke, spurgte jeg mig selv?
   Den generelle købsbeslutning var lyn-hurtigt taget. Det ville ikke betyde noget som helst for familieøkonomien, hvis jeg slog til.  
   De sidste faser smeltede sammen, idet jeg - skal/skal ikke - trykkede Enter.

Konsekvensen af denne, nok lidt uoverlagte handling var, at jeg et par uger efter blev ejer af en ægte kilt og en smule tilbehør. 

Set i bakspejlet: Hvilke behov fik jeg opfyldt, ego eller selvrealisering?
   Og motiverne, var det snob (nyt, anderledes) eller irrationelt, måske blandet med lidt thrifty?
   Jo, men der er nu også et funktionelt:
   En kilt er uomtvisteligt i bedre overens-stemmelse med den mandlige anatomi end bukser.
   Ja, den er i og for sig et godt eksempel på, at Form Follows Function.

Ny trend?
Næppe. Konventioner lever længe.
   Og hvem siger da også, at tøj skal være hensigtsmæssigt?

Usædvanligt?
Lidt anderledes har man vel lov at være?


*) The Woollen Mill Edinburgh blev senere slået sammen med en anden kiltshop. I maj 2010 blev deres ellers meget fine webside lukket for "upgrading" og den er ikke blevet genåbnet.
**) The Scotch House lukkede allerede i slutningen af 2001.



 

Kan mænd overhovedet gå i andet end bukser?

 

Mænd har ikke altid gået i bukser. Det romerske Rige blev skabt af mænd i skørter, enten lange togaer eller lårkortlignende tunikaer. Jesus kendte ikke til bukser.

Da bukser blev opfundet, var det ikke for at gøre mænd mere mandlige - som kuriosum kan nævnes, at italienerne har været elendige til krigsførelse, siden de fik bukser - men fordi bukser var mere praktiske til en række gøremål. Mange af disse har i øvrigt mistet deres relevans i det 21. århundrede.

Hvad er en kilt?

En kilt er et knælangt "slå-om-skørt" med dybe læg bagpå. Dens oprindelse er i det skotske højland. En af mange teorier gåt på, at de fik inspiration til kilten af vikingerne.
Oprindeligt var det en yderst primitiv klædning - langt fra den forfinede type, vi kender i dag, og som betegnes "the little kilt".
Først i det 19. århundrede bredte brugen sig til lavlænderne, som udgør 75% af den skotske befolkning.    

Er en kilt en nederdel?

Ikke ifølge Eurostat, EU's statistikkontor. Efter klager fra Skotland har man accepteret at betegne den "a men’s special garment".

Nogle mennesker holder aldrig op med at kalde en kilt en nederdel. Nogle siger endda kjole. Men lad dem dog. Mange mennesker kan heller ikke se forskel på grønt og rødt.

Og helt ærligt, sagt uden for skotske ørers hørevidde, så er en kilt naturligvis en slags nederdel, omend en meget speciel en, og definitivt for mænd.

Kan danskere gå i kilt?

Ja, selvfølgelig.

1. Som allerede nævnt ved jeg, at der tæt på mig er andre pæredanske mænd  i kilt.

2. Jeg ser ikke så sjældent, at nogle på nettet spørger, hvor man køber en kilt i Danmark. (Det er der ikke. Nogle sælger noget, de kalder en kilt. Det er den IKKE).

3. I den Blå Avis er der jævnligt kilte til salg.

4  Jeg har selv i efteråret 2009 på mindre end 14 dage solgt tre kilte gennem den Blå Avis og til udbudt pris. Det virkede nærmest, som om købere stod i kø for at få sådan en. Det er langt sværere at sælge flotte glas fra Holmegaard osv.! 

Dette følger helt udviklingen fra udlandet. Der er en stigende interesse for kilten. Og det uanset nationalitet, afstamning og hudfarve etc.
  Flere og flere anskaffer sig rent faktisk en kilt og bruger den. Mange flere ville gøre det, hvis de blot havde mod til det.

Filmen Bravehart (1995) og internettes udbredelse i 2. halvdel af 90'erne bidrog kraftigt til væksten.
   Mænd opdagede fordelene og ikke mindst, at de ikke var alene.

Går kvinder i kilt?

Ja, eftersom vi på dansk ikke skelner mellem ordet kilt til mænd og kvinder. På engelsk sondrer man mellem kilt og kilted skirt.

Vi siger i stedet sommetider en rigtig kilt eller en skotsk kilt, når det drejer sig om en kilt til mænd.

Når man ser en kilt, er man aldrig dog aldrig i tvivl. Kilte til kvinder er lavet af tyndere stof, der er langt færre meter af det, remmer og spænder er spinkle til sammenligning, og længden kan variere fra gulvlang til mini-mini. Endelig lukkes kilte til kvinder mod venstre, mens det er omvendt på mænds kilte.

Hvem går i kilt?

Nogen kvantitativ undersøgelse findes ikke. Men demografisk set tyder alt på (fra for a på internettet, artikler om emnet osv.), at der ikke synes at være signifikante forskelle. Det gælder alder, uddannelse, indkomst, civil status, børn etc.

Hvad livsstil angår, synes de at føles sig mere uafhængige end gennemsnittet.

Derfor er den reelle forskel vel i virkeligheden blot den, at nogle mænd går i kilt, mens langt de fleste ikke gør det.

Forresten er der intet, der indikerer, at brug af kilt har noget at gøre med sexuelle præferencer. Det skal nævnes her, fordi en del mennesker har for vane at tillægge enhver afvigelse fra det normale og jordnære - dvs. alt, de ikke selv forstår, og hvilket kan være ganske meget - en afvigende sexuel orientering. 

Hvorfor skulle mænd, der ikke er skotter, gå i kilt?

Kilten er formentlig det mest behagelige stykke tøj, en mand kan gå i. Tænk blot på anatomi.

Den er  alsidigt anvendelig. En gennemsnitskilt kan ved hjælp af en smule tilbehør upgrades, så den kan bruges ved ret formelle lejligheder, hvilket er umuligt ved fx jeans eller shorts. I mange tilfælde er det alene et spøtrgsmål, om de lange strømper er trukket op eller foldet ned. Eller den kan tilsvarende downgrades til ren casual anvendelse, hvilket ikke kunne lade sig gøre med et par fine bukser.

Den kan også benyttes stort set året rundt. Den synes at hve et indbygget klimaanlæg. Det lader sig ikke forklare, men må opleves.

Den er anderledes, og den mandlige garderobe føles af mange ikke som den mest inspirerende i denne  verden.

Den ser godt ud. Det er min personlige mening, og jeg er fascineret af de mange tartans.

Den giver  forandring ikke kun på grund af flere tusinde tartans, men fordi den betyder en udvidelse af garderoben. Du behøver ikke længere altid at gå i bukser eller shorts.

Du skiller dig ud fra mængden, men langt mindre, end du frygter - eller måske håber på.

Den kunne meget vel være sundere end bukser. Igen anatomien. Form follows function.
Den yder også bedre solbeskyttelse end de fleste shorts.

 

5 yard kilt I ren ny uld.
Douglas Green Modern Tartan - en af mange tusinde.

Hvor, hvornår og i stedet for hvad?

I teorien kan du gå i kilt når som helst og hvor som helst.  

I praksis vil ikke skotter vel betragte den som casual wear, dvs. den erstatter shorts og jeans i fritiden. Jeg kan ikke forestille mig, at nogle ville bruge den på job eller ved meget festlige lejligheder, hvor mænd forventes at være i selskabstøj. 

Af skotter og mænd med skotske aner bruges kilten imidlertid ofte (og måske især) ved formelle begivender som bryllup eller som nationalt symbol ved celeids, Burn's nights, highland gatherings osv. For dem altså selskabstøj.

Det betyder i øvrigt, at der grundlæggende eksisterer to vidt forskellige udgangspunkter:

1. Mænd, som vil bruge kilten i fritiden - og måske blive heavy users. Deres første kilt vil derfor typisk være en billig casual kilt.

2. Mænd, der primært ser kilten benyttet ved specielle lejligheder - og måske derfor forbliver light users. De vil anskaffe en dyr kilt - eller blot leje en.

Er en kilt ikke ekstremt dyr?

Det kan den sagtens være. Heldigvis behøver den ikke at være det. Ikke til casual brug i det mindste. Her rækker en forholdsvis billig kilt. Vær blot sikker på, at du rent faktisk køber en kilt og ikke en ternet nederdel.

Det er min overbevisning, at forudsætningen for at begynde at gå i kilt, for de fleste mænd, er, at der er billige kilte at få. Uden dem er det sandsynligt, at efterspørgselen efter kilte ville dale drastisk og eventuelt betyde kiltens forsvinden.
Det er en ting, som traditionalister og mange kiltmakers har mere end svært ved at forstå.

Hvad tænker skotter om en dansker i kilt?

Nogle traditionalister er naturligvis modstandere af, at ikke-skotter benytter "deres" nationale symbol. Det er de samme, som finder det forkert, hvis skotter går i kilt i det daglige, eller hvis de bruger dem uden for Skotland. Det er også dem, for hvem en kilt kun er en kilt, hvis den består af mindst syv meter kraftig ren, ny uld, stammende fra får, der har græsset i det skotske højland. Den skal desuden være håndsyet i Skotland af veluddannede kiltmakers. Endelig skal den kunne holde et hel liv og helst kunne gå i arv til næste generation.

Heldigvis synes der at være meget få af dem. De er totalt ruinerende for branchen.

Highland wear er en vigtig indtægtskilde for mange skotter. Jo mere de sælger, jo bedre.

Endelig kan man vel sige, at skotterne selv bruger kilt ved så få lejligheder, at det ikke berettiger dem til et monopol.

Hvilke forskelle gør det, om man er skotte eller ej?

Bor i

Skotland

USA/Canada

Europa

Er

Skotte og traditionalist

Af skotsk afstamning

Ikke-skotte

Formål

Nationalt symbol

Symbol på afstamning Beklædnings-
stykke
Til formelle/festlige lejligheder Ja Ja Nej
Som "pænt tøj" Ja Ja Nej/Lidt
På job Nej I nogen grad Nej
I fritiden Nej Ja Ja
Fordele Er skotte Er skotsk Fri for traditoner og regler
Ulemper Regler og traditioner Regler og traditioner Kilten er usædvanlig
I teorien Light user Medium til heavy user Medium user
I praksis Light user Light til heavy user Light til medium user
Første kilt

Til fest


Dyr traditionel kilt - købt eller lejet

Til fest eller pænt brug.

Dyr eller i mellempris-
klassen

Til fritidsbug / casual wear

I lavpris-  eller mellempris-
klassen

Antal kilte med tiden En i egen klan-tern eller ingen (lejer). Adskillige traditionelle kilte I egen plus andre tartans.

Måske også moderne kilte

Flere traditionelle kilte i forskellige tartans.

Måske også moderne kilte.

Tror folk, jeg er skotte, når de ser mig i en kilt?

Det afhænger vist helt af, hvor man bor. Overalt i Skandinavien bliver man tiltalt på deres eget sprog, hvilket tydeligt indikerer, at de blot forventer en landsmand i kilt.
   I Tyskland er nogenlunde det samme tilfældet, mens man i det sydlige Europa nok forventer en eller anden relation til det skotske.    

Skulle jeg forsøge at spille skotte?

Nej, naturligvis ikke. For ikke-skotter er kilten blot et behageligt, alsidigt og innovativt stykke tøj.
   Det ville efter min mening være direkte forkert at udsende for mange skotske signaler. Derfor er der god grund til at spare på tilbehøret. Fx finder jeg skottehuen direkte latterlig.

Skulle jeg gå efter, helt at droppe brukser?

Nej hvorfor dog?
   Kilten er et fremragende stykke tøj, som du kan bruge, når du finder det belejligt. Jeg selv ville aldrig stoppe med bukser og shorts. Men jeg ville heller ikke opgive mine kilte.    Forandring fryder.

Hvordan begynder jeg at vise mig i kilt?

Svaret skulle være: Åbn døren og gå ud. Men for de fleste mænd er det langt fra så simpelt. Underligt, når man tænker nærmere over det.

Hvis en mand ønsker en tatovering, får han den. Hvis han vil have langt hår, lader han det vokse og samler det i en hestehale. Hvis han ønsker en piercing i læberne, på tungen, i næsen eller andre besyndelige steder, får han det gjort.

Men hvis han har lyst til at gå i en kilt, som af alle betragtes som et stykke tøj for mænd, tør han ikke, blot fordi den har en ringe lighed med en nederdel, eller fordi den er anderledes.  

Vi kaldes (endnu) for det stærke køn. Og hvad er vi så, når det kommer til måden, vi klæder os på? Bare lidt kujonagtige, ikke? 

Min anbefaling: Vis du er mand nok. Hvis du vil, så gør det.  I øvrigt er det helt ufarligt.

Skulle jeg fra starten fortælle min omverden om det?

Ja, hvorfor dog ikke? Det ville standse rygter og andre ting. Du kunne også have billeder af dig i kilt. Det ville udløse spørgsmål, som du kunne besvare. Men du kan da også bare starte med at gå ud i byen og så tage spørgsmålene step by step. Vær parat til at svare på, hvorfor, hvordan du kom på ideen, hvor længe, du har gjort det osv.

Forresten, i disse Facebook og Twitter-tider har det aldrig været lettere at informere sine venner om forandringer. Tilføj kilt, kilts og kilt wearing til dine interesser og aktiviteter. Fortæl, at du har bestilt eller modtaget en kilt, eller været en tur i skoven med den.

Du opnår ikke en 100% dækning, men "nyheden" spredes dog på et splitsekund.

Hvordan reagerer omverdenen?

Mennesker, der ikke kender dig, er totalt ligeglade med, hvordan du ser ud eller går klædt. Når de kommer hjem, vil de ikke fortælle deres famile omkring aftensmaden, at det har set en mand i kilt - med mindre, de selv har en interesse idet.

Naboer, venner og kolleger vil det interessere mere. Men for dem vil det hurtigt miste nyhedens interesse.

Din kone er nok den, der bekymrer sig mest om dig i kilt, og i langt de fleste tilfælde ganske uden grund.
   På internettet findes der dog også en del eksempler på det modsatte, nemlig at kvinder har overtalt deres mænd til at gå i kilt. 

Du må på intet tidspunkt så meget som tænke på at undskylde over for omverdenen, at du har kilt på. Det har været din beslutning. For dig er det naturligt. Så at sige en livsstil for dig. Slut.

Hvis bare flere mænd (og deres koner) ville anskue verden som blot halvt så tolerant, som den i virkeligheden er, ville vi se langt flere mænd i kilt.

Hvad er de bedste tids-punkter om året at gå i kilt på?

I Danmark kan du gøre det stort set året rundt. Hverken meget høje temperaturer eller minusgrader er noget problem.

Om vinteren er det kun dine knæ, der ikke er dækket af kilt eller strømper. Og knæ fryser ikke. I hvert fald ikke mine.

Strømperne er uldne, og kilten, der består af 4-7 meter stof, giver en enorm isolation mod både kulde og varme.

Dit største problem om vinteren er faktisk folk, der selv frysende, spørger deltagende eller forundrede, om du dog ikke fryser?

Min egen erfaring eller helt subjektive opfattelse er, at jeg fryser mindre i kilt end i jeans, og at jeg faktisk kan have mindre på overkroppen, når jeg er i kilt. Den giver så at sige en bedre balance.

Om sommeren beskytter kilten (fås også i tyndere udagaver) mod både varme og sol, og jeg har den samme følelse af velvære, som når jeg har shorts på. Forskellen er, at jeg i kilt er bedre påklædt. Hvor jeg ville føle mig utilpas i shorts, har jeg det fint i kilt.

Kilten er næsten altid behageligere end "lange" bukser. 

Men min kone siger, at det ikke kan være rigtigt, at en kilt kan være behageligere end et par lange bukser?

Det siger min kone også sommetider. Svaret er, at hun er kvinde. Og kvinder er anderledes skabt end mænd. Og som kvinde har hun givetvis ret.
   Da mænd oprindeligt fik bukser, var det, som nævnt øverst oppe, fordi de foretog sig ting, hvor bukser var mere praktiske, og her kom den generelle komfort i anden række.
   Nu hvor de fleste af os ikke længere klatrer så meget på stiger eller rider eller slås eller har risiko for, at melkværnen griber fat i tøjet, passer en kilt faktisk noget bedre til os. Vi fryser heller ikke så meget som vores koner.
   Så jo. En kilt er behageligere. For mænd.

Copyright 2010 © Greman

Startside

Mænd i kilt FAQ

Købe kilt FAQ

Købe tilbehør FAQ

Dress2Kilt FAQ

Galleri

Links